Table of contents
- Hvorfor er snus ulovligt i EU? ›
- Hvorfor er snus forbudt i Europa? Begrundelserne fra 1992 ›
- Hvornår blev snus forbudt i EU? ›
- Hvorfor er snus lovligt i Sverige? ›
- Er snusforbuddet blevet prøvet ved domstolene? ›
- Hvilke produkter omfatter snusforbuddet? ›
- Hvorfor nikotinposer ikke er en del af snusforbuddet ›
- Bliver EU's snusforbud ophævet? ›
- Kilder ›
I alle EU-lande undtagen Sverige må snus ikke sælges. Reglen er over tredive år gammel og har overlevet to sager ved EU-Domstolen. Denne guide forklarer, hvor forbuddet kommer fra, hvilke begrundelser EU gav, og hvad forbuddet ikke omfatter. Den beskriver retstilstanden den 13. oktober 2026.
Kort fortalt
- EU krævede første gang et forbud mod tobak til oral brug i 1992.[1]
- Begrundelserne var produkternes tiltrækningskraft på unge, nikotinafhængighed og risikoen for mundhulekræft.[1]
- Sverige har en undtagelse i sin tiltrædelsesakt.[2]
- Tobaksfri nikotinposer er ikke omfattet af EU-forbuddet, men nogle lande forbyder dem nationalt.[2][6][7]
Hvorfor er snus ulovligt i EU?
Snus er ulovligt i EU, fordi EU-retten pålægger medlemsstaterne at forbyde markedsføring af tobak til oral brug. I dag er denne regel artikel 17 i tobaksvaredirektivet 2014/40/EU.[2]
Direktivet forklarer begrundelsen i betragtning 32: forbuddet skal opretholdes for at forhindre, at et produkt, der er vanedannende og har skadelige virkninger for sundheden, indføres i Unionen uden for Sverige.[2] De oprindelige begrundelser fra 1992 er mere detaljerede og beskrives i næste afsnit.
Hvorfor er snus forbudt i Europa? Begrundelserne fra 1992
EU skrev sine begrundelser ind i betragtningerne til Rådets direktiv 92/41/EØF. Der er fire hovedpunkter.[1]
- Unge: nye orale tobaksvarer var kommet på markedet og var "særligt tiltrækkende for unge".[1]
- Afhængighed: Rådet så en reel risiko for, at produkterne især ville blive brugt af unge, hvilket ville føre til nikotinafhængighed.[1]
- Kræftrisiko: direktivet henviser til undersøgelser fra Det Internationale Kræftforskningscenter, som fandt store mængder kræftfremkaldende stoffer i oral tobak, og knytter produkterne til mundhulekræft.[1]
- Det indre marked: tre medlemsstater havde allerede forbudt produkterne. Forskellige nationale regler ville forstyrre det indre marked, så Rådet valgte en fælles regel. Direktivet fastslår, at den eneste passende foranstaltning var et totalt forbud.[1]
Det er de begrundelser, lovgiveren gav i 1992. De beskriver EU-institutionernes holdning dengang, ikke resultatet af en ny videnskabelig gennemgang.
Hvornår blev snus forbudt i EU?
EU-forbuddet stammer fra 1992. Direktiv 92/41/EØF af 15. maj 1992 indsatte en ny artikel 8a i direktivet om mærkning af tobaksvarer, som pålagde medlemsstaterne at forbyde markedsføring af tobak til oral brug.[1]
Medlemsstaterne skulle anvende den nye regel senest den 1. juli 1992.[1] Forbuddet blev senere videreført i direktiv 2001/37/EF og derefter i artikel 17 i direktiv 2014/40/EU.[3][2] Det Forenede Kongerige, som dengang var medlemsstat, gennemførte det med regler, der trådte i kraft den 1. januar 1993.[5]
| År | Trin |
|---|---|
| 1992 | Direktiv 92/41/EØF kræver et forbud mod tobak til oral brug (artikel 8a).[1] |
| 1995 | Sverige bliver medlem af EU med en undtagelse for snus efter artikel 151 i sin tiltrædelsesakt.[2] |
| 2001 | Forbuddet fortsætter som artikel 8 i direktiv 2001/37/EF.[3] |
| 2004 | EU-Domstolen bekræfter forbuddets gyldighed i sag C-210/03.[3] |
| 2014 | Forbuddet fortsætter som artikel 17 i direktiv 2014/40/EU.[2] |
| 2018 | EU-Domstolen bekræfter igen forbuddet i sag C-151/17.[4] |
| 2026 | Kommissionen offentliggør sin evaluering af tobaksreglerne og bebuder en revision.[8] |
Hvorfor er snus lovligt i Sverige?
Sverige har en retlig undtagelse. Tobaksvaredirektivet fastslår, at forbuddet gælder "med forbehold af artikel 151 i akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse", og betragtning 32 bekræfter, at denne artikel giver Sverige en undtagelse fra forbuddet.[2]
Undtagelsen blev aftalt, da Sverige blev medlem af EU, og den gælder kun for Sverige. Snus, der sælges lovligt i Sverige, må ikke sælges i andre EU-lande. Flere detaljer i vores guide om snus i Sverige.
Er snusforbuddet blevet prøvet ved domstolene?
Ja, to gange ved EU-Domstolen, og begge gange blev forbuddet opretholdt.[3][4]
I 2004 anfægtede den svenske producent Swedish Match forbuddet i en sag fra High Court i England og Wales. EU-Domstolen fandt intet, der påvirkede gyldigheden af forbuddet i direktiv 2001/37/EF.[3] I 2018 prøvede Domstolen det nye forbud i direktiv 2014/40/EU i en anden sag anlagt af Swedish Match og fandt igen intet, der påvirkede dets gyldighed.[4]
Et nationalt forbud er én gang blevet underkendt. De britiske Oral Snuff (Safety) Regulations 1989 blev ophævet af High Court i 1991, før EU-reglen trådte i kraft.[5]
Hvilke produkter omfatter snusforbuddet?
Forbuddet omfatter tobak til oral brug. Direktivet definerer det som tobaksvarer til oral brug, bortset fra dem, der skal inhaleres eller tygges, som helt eller delvist består af tobak i pulverform eller som fine partikler, navnlig i portionsposer eller porøse poser.[2]
| Produkt | Omfattet af EU-forbuddet? |
|---|---|
| Svensk snus (portion eller løs) | Ja[2] |
| All-white snus, der indeholder tobak | Ja, fordi det indeholder tobak[2] |
| Skrå | Nej, produkter, der skal tygges, er undtaget[2] |
| Tobaksfri nikotinposer | Nej, de er ikke fremstillet af tobak[2] |
Den tyske myndighed BVL opsummerer resultatet for Tyskland: tobak til oral brug, såsom snus, er ikke tilladt, mens skrå og snustobak til næsen fortsat er tilladte tobaksvarer.[9]
Hvorfor nikotinposer ikke er en del af snusforbuddet
EU-forbuddet afhænger af tobak. Nikotinposer indeholder nikotin, men ikke tobak, så de opfylder ikke definitionen af tobak til oral brug.[2]
Det betyder ikke, at nikotinposer frit kan sælges overalt. Nogle medlemsstater har deres egne forbud. Nederlandene forbyder markedsføring af nikotinprodukter uden tobak til oral brug.[6] Belgien har notificeret et kongeligt dekret til Europa-Kommissionen, der forbyder markedsføring af nikotinposer.[7] Reglerne for hvert land findes i vores oversigt over snuslovgivningen i Europa.
Bliver EU's snusforbud ophævet?
Kommissionen har ikke bebudet en sådan plan. Den 2. april 2026 offentliggjorde Europa-Kommissionen sin evaluering af EU's tobaksregler og meddelte, at den agter at foreslå en revision i 2026.[8]
Kommissionen nævner e-cigaretter, opvarmede tobaksvarer og nikotinposer som nye folkesundhedsmæssige bekymringer, især for unge.[8] Pressemeddelelsen nævner ingen plan om at ophæve forbuddet mod tobak til oral brug. Hvad revisionen vil betyde for nikotinposer, beskrives i vores artikel om TPD3 og nikotinposer.
Kilder
- Rådets direktiv 92/41/EØF af 15. maj 1992 om ændring af direktiv 89/622/EØF, betragtninger og artikel 8a. eur-lex.europa.eu
- Direktiv 2014/40/EU (tobaksvaredirektivet), artikel 2, nr. 8, artikel 17 og betragtning 32. eur-lex.europa.eu
- Den Europæiske Unions Domstol, dom af 14. december 2004, Swedish Match, C-210/03. eur-lex.europa.eu
- Den Europæiske Unions Domstol, dom af 22. november 2018, Swedish Match, C-151/17. eur-lex.europa.eu
- The Tobacco for Oral Use (Safety) Regulations 1992 (SI 1992/3134), forklarende note. www.legislation.gov.uk
- Tabaks- en rookwarenwet (Nederlandene), artikel 3a, version gældende fra 1. juli 2026. wetten.overheid.nl
- Europa-Kommissionen, TRIS-notifikation 2022/0417/B: belgisk kongeligt dekret om forbud mod markedsføring af nikotinposer. technical-regulation-information-system.ec.europa.eu
- Europa-Kommissionen, pressemeddelelse IP/26/771 af 2. april 2026: evaluering af EU's rammer for tobakskontrol. ec.europa.eu
- Bundesamt für Verbraucherschutz und Lebensmittelsicherheit (BVL): ofte stillede spørgsmål om tobaksvarer. www.bvl.bund.de
Denne artikel er generel information om retstilstanden på den ovenfor angivne dato. Den er ikke juridisk rådgivning i en konkret sag.
Find den rette pose
Sammenlign styrker, smage og mærker i vores shop.
Kun for voksne over 18 år. Nikotin er vanedannende. Vi sælger de produkter, der nævnes i vores guides. Vores redaktionelle indhold skrives uafhængigt.
